Dyrlægeansvar

HammerAlle mennesker kan begå fejl – også dyrlæger.

Når man som dyrlæge beskæftiger sig med biologi, er der ikke to sygdomsforløb, som er ens. I nogle tilfælde må man i bagklogskabens lys erkende, at man nok burde have handlet anderledes. At dyrlægen har begået en fejl i et sygdomsforløb eller har foretaget et fejlskøn i sin vurdering af en hest er dog ikke ensbetydende med, at dyrlægen også er erstatningspligtig over for hesteejeren. Fire betingelser skal være opfyldt for, at dyrlægen ifalder erstatningsansvar:

  1. Dyrlægen skal have begået en faglig fejl
  2. Der skal være en årsagssammenhæng mellem dyrlægens fejl og den skade, som hesteejeren har lidt
  3. Skaden skal medføre et økonomisk tab for hesteejeren
  4. Skaden skal være påregnelig som følge af den faglige fejl og må ikke være forårsaget af hesteejeren selv

Hvis ikke alle fire betingelser er til stede, kan dyrlægen ikke holdes ansvarlig for den skade, som er sket, uanset om det så er en direkte følge af dennes handling.

Da arbejdsopgaverne for praktiserende dyrlæger er ganske mangfoldige, findes der ikke alment accepterede og præcist formulerede manualer for hvorledes hver enkelt opgave løses korrekt. Uanset om der er tale om et behandlingsforløb, et kirurgisk indgreb eller en vurdering af røntgenbilleder, kan der altså være flere måder at løse en opgave på, som alle er fagligt korrekte. Hvorvidt der er begået en faglig fejl, kan i nogle tilfælde være ganske åbenlys, men andre gange befinder forholdet sig i en gråzone, hvor det vil bero på et fagligt skøn fra den sagkyndiges side. Til grund for dette faglige skøn er det afgørende:

  • hvorvidt et bredt udsnit af dyrlæger med samme kvalifikationer ville have handlet på samme måde som indklagede dyrlæge på det givne tidspunkt
  • hvorvidt indklagede dyrlæge ved en opvejning af fordele og risici har draget en rimelig konklusion på baggrund af en logisk analyse

I tvivlstilfælde spørges Det Veterinære Sundhedsråd, som er et uafhængigt og uvildig organ, der afgiver veterinærfaglige udtalelser i både enkeltsager og om generelle forhold. Rådet er nedsat af Fødevareministeren, og det er i sin funktion sammenligneligt med Retslægerådet. Det består af 5 medlemmer med indsigt i de faglige discipliner, som rådet udtaler sig om.