Når der opstår en tvist i mellem to parter, kan der begæres et syn og skøn af hesten. Syn og skøn kan begæres inden der anlægges et civilt søgsmål mellem parterne eller når sagen først kører i retten.
Til syn og skøn udpeges en skønsmand, som er en uvildig fagperson med særlig kendskab til netop det problem, som sagen drejer sig om. Skønsmanden udpeger tid og sted for skønsforretningen, hvor hesten undersøges i det omfang, som er nødvendigt for at besvare advokaternes spørgsmål i det såkaldte skønstema.
Det er altafgørende at skønsmanden er uvildig i forhold til sagens parter og den i sagen omhandlede hest. Skønsmanden har derfor pligt til at meddele, hvis han har familie-, venskabs- eller forretningsforbindelse til nogen af sagens parter. Endvidere er skønsmanden inhabil, hvis han tidligere har afgivet en udtalelse om sagens forhold.
En typisk skønsforretning omfatter indledningsvist en almindelig klinisk undersøgelse af hesten svarende til en handelsundersøgelse. Herefter følger en mere problemorienteret undersøgelse med henblik på den specifikke problemstilling i sagen, for eksempel en halthedsudredning. I sager med halte heste anvendes Lameness Locator, som er et system, der objektivt kan måle og dokumentere haltheder hos heste. Læs mere om Lameness Locator her. I nogle sager er der ikke nogen hest at undersøge, og skønsforretningen kan i disse tilfælde for eksempel bestå i at vurdere et sæt røntgenbilleder eller at besigtige en hestefold.
Skønsforretningen ender ud med en skriftlig redegørelse fra skønsmanden i form af den såkaldte skønserklæring. Heri beskriver skønsmanden sine fund og besvarer skønstemaet. Skønsmanden må kun besvare de stillede spørgsmål, der alle er af veterinærfaglig karakter. Han tager ikke stilling til skyldspørgsmål eller hvem af parterne, som bør vinde sagen. Dét afgøres i retten, hvor skønsmanden nogle gange indkaldes for at besvare yderligere spørgsmål.